Langsomme samtaler

Allan Lichtman: Regeringsførelse, ikke valgkamp afgører de amerikanske valg

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske historiker Allan Lichtman, der har forudsagt vinderen af ni af de seneste ti præsidentvalg. De taler om principperne for hans model, inden Lichtman giver sit bud på, hvem vinderen af dette års amerikanske præsidentvalg bliver. 

Lichtmans model bygger på 13 forskellige ’nøgler’,  forskellige udsagn der enten kan være sande eller falske om en præsidentkandidat, og deres regeringsførelse. For netop regeringsførelsen er afgørende for Lichtman. I virkeligheden, mener han, er præsidentvalgene i USA, først og fremmest en afstemning om, hvorvidt det parti, der har magten, har forvaltet den godt. 

Til sidst kommer Allan Lichtman med sin forudsigelse af dette valg, også selv om vedkommende ikke kan dreje alle ’nøglerne’. Lyt med og hør hvem Lichtman peger på – og hvorfor.

Jonathan Eig: Frygt for 'den anden' styrer amerikansk politik

I ugens udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske journalist og forfatter Jonathan Eig, der for nyligt har fået oversat sin biografi om Martin Luther King Jr. til dansk. Med udgangspunkt i bogen, taler de om myten om King, og betydningen af race i det kommende amerikanske præsidentvalg

 

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske journalist og forfatter Jonathan Eig om Martin Luther King Jr. og race i USA. Jonathan Eigs store biografi om King er for nyligt blevet oversat til dansk, og er udkommet på forlaget Klim under titlen King: Et liv.

I bogen forsøger Jonathan Eig at nuancere fortællingen om King, og forsøger at danne et helt billede af borgerrettighedsforkæmperen gennem interviews med Kings nære venner, nyt arkivmateriale blandt andet fra FBI og andre aktivister. For selvom King havde sine personlige fejl, var hans evne til at bygge bro mellem både det hvide og sorte USA, og græsrodsbevægelserne og regeringsmagten enestående. 

Til sidst taler de også, om hvilken betydning race og racerealtioner har for det kommende amerikanske præsidentvalg. Eig mener, at det i høj grad er frygt, der styrer amerikansk politik – og især frygten for 'den anden'. Og her er race ikke et ubetydeligt element. For selvom Amerika er nået langt i kampen mod racisme, er de brune og sorte amerikanere i høj grad stadig 'den anden', især i republikanerne og Trumps optik. 

Kate Aronoff: Vi kan ikke opgive kampen for en grønnere fremtid

I ugens udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske klimaaktivist, forfatter og journalist Kate Aronoff om den amerikanske klimakamp, sporene efter The Green New Deal og den grønne omstillings betydning i den amerikanske valgkamp

Kate Aronoff var med i den bevægelse, der i 2010’erne endte med at skabe det, der blev kaldt The Green New Deal. Hun også har udgivet bøgerne A Planet to Win: Why We Need a Green New Deal og Overheated: How Capitalism Broke the Planet.

The Green New Deal var et reformforslag inspireret af Franklin D. Roosevelts berømte New Deal-reformer, der gennemgribende forandrede det amerikanske samfund og skubbede det i en mere social retfærdig retning. 

Anført af det dengang nyvalgte kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez bragte klimaaktivister The Green New Deal til den demokratiske flertalsleder Nancy Pelosis bord og nægtede at gå, før demokraterne forholdt sig til forslaget. De lykkedes, og The Green New Deal endte i høj grad med at blive forlægget for Biden-administrationens massive reformpakke, Inflation Reduction Act (IRA), som på trods af dens problemer, er en af de største skridt taget hen imod en grøn omstilling af den amerikanske økonomi. 

Problemet er bare, at meget få amerikanere kender til reformpakken – og at den grønne omstilling fylder utrolig lidt i den amerikanske valgkamp. Heldigvis er der stadigvæk aktivister og tænkere, der kæmper for en grønnere fremtid i USA. Kate Aronoff er en af dem, der ikke giver op.

Julia Cagé & Thomas Piketty: Det er kampen mellem højre og venstre, som får demokratiet til at fungere

I ugens liveudgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med de to franske økonomer og professorer Julia Cagé og Thomas Piketty om deres nye bog ’Den politiske konflikts historie’, der undersøger valg og vælgeradfærd fra 1789 til i dag. Programmet er optaget på Københavns Universitet

I denne liveudgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med to af verdens førende økonomer, Julia Cagé og Thomas Piketty fra henholdsvis Sciences Po Paris og Écoles des Hautes Études en Sciences Sociales. Privat danner de to verdensstjerner par, men professionelt har de sammen netop udgivet en ny bog, Den politiske konflikts historie, som er udkommet på dansk på Informations Forlag. 

I samtalen når de igennem bogens indhold, der er baseret på et omfattende researcharbejde. Cagé og Piketty har digitaliseret og gennemgået vælgerdata fra Den Franske Revolution til i dag, som giver et unikt historisk indblik i, hvordan demokratiet har udviklet sig, både i Frankrig og resten af verden. 

Ud fra bogen diagnosticerer de to økonomer venstrefløjens problemer i dag. For hvis venstrefløjen skal have succes, skal den opløse den nuværende territoriale konflikt mellem land og by og i stedet fokusere på den sociale konflikt – det, Cagé og Piketty mener er venstrefløjens egentlige opgave.

Samtalen er optaget live på Københavns Universitet.

Daniel Kubiak: Konflikten mellem Øst- og Vesttyskland er et billede på Europa

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler, taler Rune Lykkeberg med den tyske sociolog Daniel Kubiak, der selv opvokset i Østtyskland i 1980'erne.

 

Han har blandt andet forsket i de sociale strukturer i Tyskland, identitetsdannelse, hukommelsespolitikken, demokrati, forholdet mellem land og by og skrevet en afhandling om det politiske mønster i det forhenværende Østtyskland. 

For ham er den politiske udvikling og splittelsen mellem øst og vest, der foregår i Tyskland et billede på en større europæisk tendens. Den ”andetgørelse” østtyskerne oplever i deres eget land, kan delvist sammenlignes med den andetgørelse også muslimer oplever i mange europæiske lande, mener han. 

Også den politiske udvikling, der er foregået særskilt i Østtyskland, kan sættes ind i en større tendens i følge Kubiak, nemlig at fremtidens politiske skillelinje er mellem dem, der ønsker at bevæge sig frem, og dem, der ønsker at vende tilbage til en idealiseret fortid. Den skillelinje, kommer til udtryk i den amerikanske valgkamp mellem Trump og Harris, ved Brexit-afstemningen i England, og selvfølgelig også i Kubiaks eget Østtyskland.

Dani Rodrik: Vi har brug for en industripolitik for omsorg og service

 

I denne uges udgave taler Rune Lykkeberg med en økonom, der fik ret. Dani Rodrik, der er professor ved John F. Kennedy School of Government på Harvard University, var en af de første fremtrædende økonomer, der kritiserede globaliseringen, mens den stadig var dominerende. 

I dag er mange stater begyndt at føre netop den slags offensiv industripolitik, som Rodrik længe har argumenteret for – bl.a. i den grønne omstillings navn. Men hvad sker der nu, når Rodrik har fået ret, og bevægelsen fra 'hyperglobalisering' til protektionisme er begyndt at tage fart?

 

Det er hovedemnet for denne uges Langsomme Samtale, hvor den amerikanske økonom blandt andet argumenterer for en industripolitik for servicearbejdet – for det er netop dén slags arbejde, de fleste europæere kan forvente at få i fremtiden, mener han. 

Hvis vi ønsker at bevæge os fremad, er det for Rodrik afgørende, at vi fortsat evner at udfordre den herskende økonomiske opfattelse. Evner vi til gengæld at træffe de rigtige beslutninger, kan økonomien blive et værktøj for social retfærdighed.

Mladen Dolar: Sladder kan være de undertryktes våben

I ugens udgave af Langsomme samtaler taler Rune Lykkeberg med den slovenske filosof, psykoanalytiker og kulturkritiker Mladen Dolar om ungdomsoprøret i '68 og sladderens natur 

Sladderen kan være et magtfuldt våben i de undertryktes modstandskamp. Det lærte den slovenske filosof Mladen Dolar, da han voksede op under Titos autoritære styre i Jugoslavien. Her så han, at sladder og rygter ikke bare var cirkulerende ligegyldigheder, men et vigtigt instrument til at sprede information.

Og netop sladder er også emnet for denne uges udgave af Langsomme samtaler, der tager udgangspunkt i Dolars nyoversatte bog, Om sladder og rygter, som er udgivet på forlaget Aleatorik. I bogen undersøger Mladen Dolar sladderens natur gennem historien og viser, hvordan rygter tilsyndeladende kan spredes på egen hånd. Ved brug af alt fra Sokrates til Kafka forsøger han at frembringe en gennemgribende essens ved rygterne og deres funktion i vores samfund i dag. 

I løbet af deres samtale kommer Rune Lykkeberg og Mladen Dolar også ind på '68-oprøret i Ljubljana, en tid der formede og skabte Dolars begejstring for kritik, og et håb om at alt kan forandres. Her mødte han også filosoffen Slavoj Žižek, som han stiftede den indflydelsesrige Ljubljana-skole sammen med. Han underviser også på Ljubljana Universitet og European Graduate School.

En inspirerende og tankevækkende samtale, der flyver rundt mellem rygternes essens, ungdomsoprøret i '68 og lander på Donald Trump og Kejserens nye klæder. 

 

Anne Applebaum: Putin er et produkt af KGB – og det vestlige finanssystem

I ugens udgave af Langsomme samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske journalist, forfatter, historiker og intellektuelle Anne Applebaum om kampen mellem demokrati og autokrati

 

Vi står ikke midt i en ny kold krig, hvor to forskellige ideologier kontant møder hinanden i verserende konflikter. Vi står i stedet midt en vidt forgrenet alliance af autokratier – fra Rusland over Kina til Iran – som alle er forenet i en fælles modstand mod Vesten og vores grundlæggende principper.

Sådan lyder én af pointerne i Anne Applebaums nye bog, Autokrati A/S, der samtidig er udgangspunktet for denne uges udgave af Langsomme samtaler.  

Som internationalt anerkendt forfatter, journalist, historiker og intellektuel har Anne Applebaum i dén grad præget de sidste 20-30 års offentlige samtale om kampen mellem demokrati og autokrati.  Anne Applebaum har et særdeles godt kendskab til netop den form for autokrati, der udgår fra Kreml. Hun har skrevet flere bøger om Ruslands og Sovjetunionens historie, herunder Rød sult – Stalins hungersnød i Ukraine og Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre, som i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen. Og som klumme- og lederskribent på Washington Post har hun været voldsomt engageret i krigen i Ukraine efter Ruslands invasion.

I sin nye bog, Autokrati A/S, fortsætter hun sine undersøgelser af autokratiernes kamp mod den frie verden – og hun gør det med en pointe, som hæver den over mange andre bøger om samme emne. For ifølge Applebaum er det en pointe, at autokratiske ledere i høj grad betjener sig af vestlige finansielle systemer til at konsolidere deres velstand. I Vesten har der gennem de seneste mange år udviklet sig en udbredt accept af skattely, lempelige skatteforhold og muligheder at gemme sine formuer i udlandet. Det er en politisk kulturkamp, som de rige i Vesten har vundet. Men det har haft den bivirkning, at de rige uden for Vesten bruger samme systemer til at berige sig selv og konsolidere deres magt.

Alt det uddyber Anne Applebaum i løbet af denne samtale, der også når omkring krigen i Ukraine og konflikten mellem Israel og Hamas i Gaza.

Gayatri Chakravorty Spivak: Kampen mod undertrykkelse kræver undervisning af både toppen og bunden

I ugens Langsomme samtaler giver den 82-årige indiske litteraturkritiker og filosof Gayatri Chakravorty Spivak en personlig indføring i sit eget liv og fortæller blandt andet om sin årelange kamp for undertrykte minoriteter – og om sit møde med den verdensberømte franske filosof Jacques Derrida, som hun har oversat til engelsk

 

Denne uges Langsomme samtaler er ekstraordinær i mere end en forstand. Dels er ugens gæst – den indiske filosof og forfatter, 82-årige Gayatri Chakravorty Spivak – en på alle måder ekstraordinær person. Dels er selve forløbet af samtalen noget særligt. For da Rune Lykkeberg vanligvis sendte en række spørgsmål til Spivak forud for interviewet, vendte hun tilbage med den besked, at hun kun havde tænkt sig at besvare to af dem. Til gengæld ville hun gå i dybden med dem begge. Dét løfte har hun holdt.

I løbet af denne tre kvarter lange samtale giver Gayatri Chakravorty Spivak en enestående personlig indføring i sin egen livshistorie. Hun fortæller om sin og forældrenes opvækst i Kolkata i Indien, og om hvordan hun som ungt menneske kom til Amerika og med et enkelt telefonopkald fik adgang til et af USA’s bedste universiteter. Hun fortæller også om sit møde med den verdensberømte franske filosof Jacques Derrida, hvis epokegørende bog Om grammatologi, hun tidligt i sin karriere ikke alene oversatte til engelsk, men også forfattede et kanoniseret forord til, som Rune Lykkeberg selv som ung litteraturvidenskabsstuderende i 1990’erne har læst med stor interesse.

Senere, i 1988, udgav Spivak sit egentlige gennembrudsværk Can the Subaltern Speak? – et essay, som gjorde hende til en verdensberømt kolonialismekritiker og feminist og som i dag er en akademisk klassiker. Hun fortæller her i interviewet om sit essay, og om hvorfor hun på en gang både er postkolonialist og stærkt kritisk over for netop postkolonialismen.

Med andre ord: Ugens Langsomme samtaler er ikke så meget en samtale, som det er en eksistentiel radiofortælling med en enestående progressiv legende og original filosof og tænker: Gayatri Chakravorty Spivak.

God fornøjelse!

Yuval Noah Harari: Udsultningen af Gazas civilbefolkning burde have været en rød linje for Israels allierede

Kort efter Hamas’ attentat i Israel 7. oktober 2023 skrev Yuval Noah Harari –der udover at være forfatter og historiker, også er en vigtig israelsk intellektuel – et stort essay, som blev trykt i flere internationale magasiner og aviser, og også blev refereret her i Information. Harari skrev, at israelerne lige nu var ramt af så stor sorg, at de ikke kunne rumme tanken om, at man kunne være både ofre og bødler på samme tid. Israelerne var på dét tidspunkt ramt af så dybt et chok, at bare det at sætte sig ind i den anden parts følelser, lidelser og skæbne, føltes som et forræderi. Og derfor, skrev Harari, var det op til Israels allierede og venner at drage Israel til ansvar og komme med kritiske indsigelser og korrektioner – nu hvor israelerne ikke selv var i stand til at tænke klart. 

Dén opgave – altså opgaven med at stille Israel til ansvar for sine handlinger i Gaza – har Israels allierede i vid udstrækning svigtet gennem de seneste ti måneder. Hør mere om hvorfor og hvordan i denne udgave af Langsomme samtaler med Yuval Noah Harari – hvor det dog også skal handle om andet end krig.

For der er meget få mennesker, der som Yuval Noah Harari mestrer kunsten at overskue et ekstremt kompliceret emne og samle det til en stor fortælling, som hverken er reducerende eller forenklende, men står så skarpt, at de fleste kan være med. 

Tidligere har Harari demonstreret dén kunst i bøger som Homo Deus, 21 ting du bør vide om det 21. århundrede og ikke mindst i bestsellersuccesen Sapiens, der har solgt i 45 millioner eksemplarer globalt, er oversat til 65 sprog og er blevet et referencepunkt for mondæne samtaler om menneskehedens historie over hele den vestlige verden.

Nu er Harari, der er født i Israel i 1976 og i dag er professor ved The Hebrew University i Jerusalem, aktuel med endnu en bog, Nexus. Det er en fortælling om menneskelige informationsnetværk fra stenalderen og frem til i dag. Grundlæggende spørger Harari, hvordan det mon kan være, at mennesket, der er så klogt og har udrettet så fantastiske ting i fællesskab med andre, samtidig kan gøre så mange dumme ting.

Et spørgsmål, han i løbet af sin samtale med Rune Lykkeberg også forsøger at give et svar på.