Langsomme samtaler

Séverine Autesserre: Hvis vi skal være med til at skabe fred i verden, skal vi gøre op med fredsindustriens bedrevidenhed

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den franske forfatter og fredsforsker Séverine Autesserre om hendes opgør med en arrogant vestlig ’fredsindustri’ og hendes radikale bud på, hvordan vi reelt skaber fred ved at lytte til de lokale frem for at diktere løsninger udefra.

---

Ugens gæst i Langsomme samtaler er den franske forfatter, fredsforsker og professor ved Columbia University, Séverine Autesserre. 

Da hun som ung diplomat i starten af sine 20’ere første gang blev sendt ud i felten, opdagede hun hurtigt en virkelighed, der overhovedet ikke passede med de teoribøger, hun havde terpet på de franske eliteuniversiteter. Hun blev en del af det, hun selv kalder Peaceland – en gigantisk, international fredsindustri baseret på en ubevidst idé om, at den vestlige verden repræsenterer en højere civilisatorisk fornuft, der skal belære resten af verden om fred og forsoning.

I samtalen fortæller Autesserre om sit opgør med dette topstyrede system og dets mange blinde vinkler. Det er et opgør, hun første gang præsenterede i sin banebrydende bog Peaceland fra 2014, og som hun syv år senere fulgte op i bogen The Frontlines of Peace fra 2021. Her rejser hun et centralt og radikalt spørgsmål: Hvad gør vi i stedet, når det internationale udviklingsarbejde slår fejl? Svaret er enkelt, men udfordrende for systemet: Vi skal vende magtforholdet fuldstændig om, pakke arrogancen væk og i stedet lære at lytte til de lokale aktører og civilsamfundets institutioner.

Autesserres civilisationskritik er enormt vigtig i vores tid. Når højrepopulismen og figurer som Donald Trump angriber FN, USAID og det traditionelle udviklingsarbejde, har mange af os en tendens til automatisk at gå i defensiven. Alt, hvad Trump angriber, vil vi forsvare. Men Autesserre minder os om, at vi er nødt til at turde kritisere de dysfunktionelle og perverterede sider af verdenssamfundet også. Det er et budskab, der er nemmere at tage ind, når det kommer fra en, der vil freden og verden det bedste – og det vil Séverine Autesserre.

Lyt med, når hun i dagens afsnit redegør for sine dybt originale tanker om globalt samarbejde, diplomati og fejlslagne indsatser i verdens krigszoner – og om hvordan vi reelt skaber fred i verden.

Paolo Gerbaudo: Folk har ikke forladt politik – men de vender ryggen til de gamle partier

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den italienske professor Paolo Gerbaudo om de nye, digitale partiformer på højre- og venstrefløjen, som har erstattet traditionelle partiapparater med karismatiske ledere og digitale fanklubber.

---

Ugens gæst i Langsomme samtaler er den italienske sociolog, aktivist og politiske filosof Paolo Gerbaudo.

Paolo Gerbaudo er professor ved Universitetet i Madrid, og han udgav i 2019 bogen The Digital Party, som handlede om den nye partidannelse, han så skyde op omkring sig – både på højrefløjen og på venstrefløjen.

Det var en helt ny form for partier, hvor medlemmerne egentlig ikke var med til at udforme politikken, og de var heller ikke organiseret i et gammeldags partiapparat. I stedet var de med som en slags fans – som en slags tilbedere af den karismatiske leder. Det kunne for eksempel være Jean-Luc Mélenchon i La France Insoumise, det kunne være Jeremy Corbyn i Momentum-bevægelsen, som blev Labour-leder, eller det kunne være Pablo Iglesias, som var leder af Podemos i Spanien. Han så det altså på både højre- og venstrefløjen, og et i dag meget velkendt eksempel vil selvfølgelig være Donald Trump.

Paolo Gerbaudo er selv aktivist på venstrefløjen, og han troede oprindeligt på, at Podemos i Spanien, Femstjernebevægelsen i Italien og Syriza i Grækenland kunne være en fornyelse – at vælgerne her var med til at skabe noget helt nyt og progressivt i denne form for partidannelse. Gerbaudo deltog i bevægelserne, han studerede dem, men han så også meget hurtigt bagsiden. De havde nemlig en tendens til at blive autoritære. Lederen blev ophøjet til en form for overautoritet, og når man havde direkte afstemninger om politikken, fulgte medlemmerne i høj grad bare lederen. Derfor kom det til at handle mere om en form for kultdannelse end en egentlig progressiv formation.

Paolo Gerbaudo troede på det, engagerede sig i det og analyserede det. Han skrev sin bog The Digital Party, om både fejltagelserne og gevinsterne, og den står stadigvæk som noget af det bedste, der findes om den nye partidannelse. 

Hvad enten man vil forstå, hvad Trump har gjort ved Det Republikanske Parti i USA, eller hvad Zach Polanski gør med The Greens i Storbritannien, så er Paolo Gerbaudo et godt sted at begynde. 

Quinn Slobodian: Musk er for den digitale kapitalisme, hvad Ford var for industrisamfundet

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den canadiske idéhistoriker Quinn Slobodian om hans nye bog ’Muskism’, der bruger Elon Musk som indgangsvinkel til at forstå ideologien bag vor tids digitale kapitalisme.

---

I denne uge har vi fornøjelsen af at tale med en mand, vi efterhånden betragter som en ven af programmet: den brillante canadiske idéhistoriker og professor i international historie ved Boston University Quinn Slobodian.

Første gang Quinn Slobodian gæstede showet, havde han netop udgivet Globalists: The End of Empire and the Birth of Neoliberalism (2018), som er den helt store fortælling om de idéer, der formede neoliberalismen. Siden besøgte han os for at tale om bogen Crack-Up Capitalism (2023), hvor han vendte blikket mod de fysiske steder, der er indrettet som politiske undtagelseszoner; små enklaver som Hongkong, hvor kapitalen kan boltre sig uden de sædvanlige demokratiske spilleregler.

Nu er Quinn Slobodian aktuel med en ny og utrolig interessant udgivelse, som er noget af det skarpeste, der er skrevet om Elon Musk og den digitale kapitalismes ideologi. Bogen har titlen Muskism: A Guide for the Perplexed (2026) og er skrevet i samarbejde med Ben Tarnoff.

Ved at bruge Musk som indgangsvinkel beskriver Slobodian, hvordan vi i dag befinder os langt hinsides nyliberalismen. Han viser, hvor radikale de herskende idéer egentlig er, og forklarer, at det, vi ofte afskriver som ’tosserier’ eller luner hos Elon Musk, faktisk har en dybere, systemisk mening. Det er ikke nødvendigvis, fordi Musk er en stor tænker, men der er store tanker indlejret i det, han gør – og han forstår præcis, hvordan idéer breder sig og vinder magt i vores samtid.

Muskism: A Guide for the Perplexed er på mange måder en intellektuel åbenbaring, og vi er utrolig glade for at kunne invitere Quinn Slobodian tilbage på showet og præsentere ham for jer i denne uges Langsomme samtale.

Dalee Sambo Dorough: Videnskaben kan ikke forklare dig naturens store sammenhæng. Det kan de folk, som lever med den

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den fremtrædende jurist og aktivist Dalee Sambo Dorough om grønlændernes kamp for selvbestemmelse og vores pinlige mangel på viden om oprindelige folks rettigheder.

---

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den fremtrædende ekspert i internationale menneskerettigheder og indfødte folks rettigheder Dalee Sambo Dorough. Hun har haft flere tunge lederposter, blandt andet som formand for FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender og som formand for Inuit Circumpolar Council, hvor hun repræsenterer 180.000 inuitter i Rusland, Alaska, Canada og Grønland.

Når vi har rakt ud til Dalee Sambo Dorough, skyldes det naturligvis vores interesse i Grønland, inuit og indfødte folks rettigheder. De senere år er det gået op for mange af os, at vi ved pinligt lidt, når det kommer til fundamentale spørgsmål om grønlændernes rettigheder, grønlændernes vej mod afkolonisering og selvbestemmelse, og det komplekse forhold mellem autonomi i rigsfællesskabet og fuld uafhængighed. I netop spørgsmål som disse er Dalee Sambo Dorough ekspert.

Hun er født i Alaska i 1959 og vokset op med hele rettighedskampen, som har formet hende både intellektuelt og politisk. Hun har bestridt poster i adskillige organisationer og været en absolut nøglefigur i kampen for både Alaskas oprindelige folk og inuits rettigheder på globalt plan.

I disse arktiske tider – hvor vi befinder os midt i et aktuelt lavintensivt, men reelt højdramatisk opgør om Grønlands fremtid – er vi stolte af at kunne præsentere netop denne samtale med juristen, forskeren, advokaten og aktivisten Dalee Sambo Dorough.

Johan Rockström: Vi må træde i karakter som klodens forvaltere, før vinduet for handling lukker

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den fremtrædende svenske klimaforsker Johan Rockström om de planetære grænser og behovet for et holistisk syn på naturen, hvis vi skal nå at handle, før vinduet for en bæredygtig fremtid lukker.

---

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den svenske forfatter, klimaforsker og levende legende Johan Rockström. For nogle år siden satte Rockström sig i spidsen for et projekt, som skulle definere vores liv og natur som en helhed. I stedet for blot se på CO2-niveauer eller isolerede temperaturstigninger, udviklede han et rammeværk – de såkaldte ’planetære grænser’ – som definerer de betingelser, vi lever under. 

Som tidligere direktør for Stockholm Resilience Centre og nuværende leder af Potsdam Institute for Climate Impact Research har Rockström været en af de vigtigste stemmer i klimadebatten og den videnskab, som i dag går under betegnelsen Planetary Boundaries Science. Det er en videnskabelig tilgang, som forener benhårde data med et holistisk perspektiv, så man ikke skal vælge mellem den faktuelle detalje og det store, åndelige overblik. Og som samtidig tillader videnskaben at bidrage med et helhedsperspektiv, der viser folk, hvad vi skal passe på med og hvilke grænser, vi må respektere.

På Information har vi brugt Johan Rockström som ekspertkilde i mange artikler de senere år, men i denne uges Langsomme samtaler stiller Rune Lykkeberg de helt store spørgsmål forfra: Hvordan blev ideen om de planetære grænser til? Hvad er det, man får blik for, når man ser verden igennem dem? Og selvfølgelig også: Hvor står vi lige nu?

Den seneste rapport fra Planetary Boundaries Science konkluderer, at der stadig er et vindue for handling, men at vinduet lukker hastigt. Så hvad skal der til – og hvad står i vejen? Og hvordan holder Johan Rockström i øvrigt selv fanen og håbet højt i disse tider? 

Alt det og meget mere kan du høre om i denne uges afsnit.

Laleh Khalili: Irankrigen kan blive begyndelsen på enden for amerikansk hegemoni i Mellemøsten

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den iranskfødte forsker og forfatter Laleh Khalili om bagtæppet for den aktuelle konflikt mellem Israel, USA og Iran.

---

Ugens gæst i Langsomme samtaler er den iranskfødte forsker og professor ved University of Exeter, Laleh Khalili, der er en af sin generations mest skarpsindige tænkere inden for global handel og geopolitik. 

Laleh Khalili er født og opvokset i Iran og med egne ord ’et barn af olie’ – hendes far arbejdede med olie, og hun oplevede oliens betydning gennem hele sin opvækst. Siden har hun bl.a. studeret i USA på University of Texas og skrevet ph.d.-afhandling ved Columbia University i New York.

Laleh Khalili er en af de sjældne forfattere, som både går op i geopolitik, kapitalisme, shippingindustrien, maritime regler og den kolonialistiske arv. Alt det, som er på spil i den aktuelle konflikt mellem Israel, USA og Iran, har Laleh Khalili altså beskæftiget sig med.

Hun markerede sig for alvor, da hun i 2020 udgav det anmelderroste værk Sinews of War and Trade: Shipping and Capitalism in the Arabian Peninsula, der på én gang er en rejse ind i den maritime kapitalisme og en afslørende analyse af, hvordan magten på verdenshavene definerer vores moderne økonomi.

Dén bog, altså fortællingen om livet på de enorme containerskibe og det uregulerede forretningsliv til søs, har vi tidligere talt med hende om her i podcasten.

Men i denne her uge gælder det Laleh Khalilis seneste forskning. Hendes nye bog, der udkom i slutningen af sidste år, hedder Extractive Capitalism: How Commodities and Cronyism Drive the Global Economy. Her undersøger Khalili, hvad olien har betydet for Mellemøsten, og hvordan olien var en del af imperialismen, men også en del af opgøret med imperialismen. Hun ser på, hvordan kontrollen med naturressourcerne i Mellemøsten altid har været en fuldstændig integreret del af en lokal magtkamp, der også betjener en magtkamp i hele verden.

Hvis man vil vide, hvad der egentlig foregår nedenunder de aktuelle konflikter i Mellemøsten; hvis man interesserer sig for, hvordan shippingruter, råstofudvinding og kolonial arv hænger uløseligt sammen med moderne storpolitik, og hvis man vil forstå det store bagtæppe af magtkampe, der udspiller sig mellem USA, Iran og resten af verden – ja, så er denne uges afsnit med Laleh Khalili et godt sted at starte.

Steven Levitsky: Trump skal stoppes i retssalene, på gaden og ved stemmeurnerne

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med Harvard-professor Steven Levitsky om det amerikanske demokratis overlevelseskamp, de historiske mønstre bag moderne diktaturer og den nødvendige modmagt til Donald Trump.

---

Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske politolog og professor ved Harvard University, Steven Levitsky, der er en af sin generations mest fremtrædende demokratiforskere. Han opnåede verdensberømmelse, da han sammen med kollegaen Daniel Ziblatt i 2018 udgav bestselleren How Democracies Die, der på én gang er et intellektuelt svar til Donald Trumps valgsejr i 2016 og en manual til at forstå, hvordan moderne demokratier ikke nødvendigvis vælter ved militærkup, men ofte afvikles gradvist indefra.

De to, altså Ziblatt og Levitsky, udgav også bogen Tyranny of the Minority – Why American Democracy Reached the Breaking Point i 2023, og dén bog har vi tidligere talt med Ziblatt om her i podcasten.

Men i denne her uge gælder det altså Steven Levitsky. Han er født i 1968, vokset op i 70’erne og har set de seneste årtiers demokratiske udvikling i USA tæt på, både eksistentielt og som forsker. Han har udgivet en fantastisk bog, der hedder Revolution and Dictatorship: The Violent Origins of Durable Authoritarianism, som han skrev sammen med Lucan Way i 2022. De to, Levitsky og Way, står også bag bogen Competitive Authoritarianism: Hybrid Regimes After the Cold War, som udkom i 2010.

Hvis man vil vide, hvad der egentlig sker i USA i de her år; hvis man interesserer sig for, hvornår det ikke bare er en anden holdning, men selve rammerne for vores holdningsdannelse, der er på spil, og hvis man vil forstå dybden, rækkevidden og omfanget af det, Donald Trump foretager sig – men også hvis man vil have indsigt i modstanden og modmagten, modbevægelsen og modvægten, kort sagt alt det, der peger den anden vej, ja, så er der næppe nogen bedre at tale med end netop denne uges gæst: Steven Levitsky.

Dan Wang: Vi befinder os i en ny verden, hvor magt kun kan besvares med magt – og det forstår kineserne

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den canadisk-kinesiske analytiker og forfatter Dan Wang om Kinas evne til at bygge fremtiden – men også hvorfor det store slag mellem stormagterne i sidste ende vindes af det samfund, der er bedst at leve i.

---

Ugens gæst i Langsomme samtaler er den canadisk-kinesiske teknologianalytiker og forfatter Dan Wang. Med en opvækst i både Kina og Canada samt en uddannelse fra amerikanske eliteuniversiteter besidder Wang en sjælden analytisk indsigt og evne til at sammenligne stormagternes vidt forskellige logikker. Han har tidligere delt sin viden i en række højtprofilerede nyhedsbreve, der udkom mellem 2017-2023, og som blev betragtet som en slags teknologi-avantgardens depecher, indtil de blev forbudt af den kinesiske regering under corona-nedlukningen.

Nu er han aktuel med bogen Breakneck: China’s Quest to Engineer the Future, som er en fortælling om Kinas ekstraordinære evne til at bygge og forme fremtiden. I bogen afdækker Wang, hvad det er, Kina gør bedre end os i Vesten lige nu. Han peger særligt på landets enorme kapacitet til at omsætte kollektiv handlekraft til konkrete forbedringer og fysisk infrastruktur – en kvalitet, der bl.a. har givet kineserne et totalt overtag på energiområdet. Men det er samtidig en fortælling om et samfund, der styres stramt af et kommunistparti, som Wang forholder sig stærkt kritisk overfor. 

Kontrasten bliver tydelig, når han analyserer Vestens aktuelle tilstand, hvor han ser et forfald i vores evne til at skabe fælles løsninger og bygge store ting sammen, mens den kinesiske model vinder frem gennem rå eksekvering. 

Men kapløbet mellem Kina og Vesten handler ikke kun om mikrochips, våben og økonomiske vækstrater. Når alt kommer til alt, er det afgørende ifølge Dan Wang et helt andet spørgsmål: Hvem tilbyder de bedste livsbetingelser? Og eftersom han selv har levet i begge verdener, kan han fortælle, hvor det er bedst at leve henne nu – og hvor han tror, det er bedst at leve i fremtiden.

Alt det bliver vi klogere på i denne samtale med Dan Wang, der kommer omkring både global magtkamp, teknologisk handlekraft og fremtidens Kina.

Hélène Landemore: Demokrati skal være den scene, hvor de generte bliver hovedpersoner

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den fransk-amerikanske forsker og forfatter Hélène Landemore om behovet for at genopfinde folkestyret i det 21. århundrede.

---

Vi har i denne uge talt med en af vores foretrukne demokratitænkere, den fransk-amerikanske forsker og forfatter, Hélène Landemore, som er professor i politik ved Yale University og har en Ph.D. fra Harvard University. 

Det er for os her på redaktionen et imperativ at blive ved med at slå fast, at vores samfund aldrig er demokratisk nok. Demokrati er ikke betegnelsen for det bestående samfund – tværtimod er demokrati et krav til det bestående samfund om, at folk skal høres. Folk skal ikke finde sig i at blive bestemt over; de skal have mere at skulle have sagt og større mulighed for at drage de regerende til ansvar.

Hvis man har den indstilling, at demokrati er et princip, som siger, at du skal være med i et ’vi’, der bestemmer selv, så skal dette ’vi’ have mulighed for at forme samfundet, fællesskabet og lovene på en måde, som findes rimelig og retfærdig. Her er Hélène Landemore en utrolig interessant tænker, fordi hele hendes værk handler om at undersøge forskellige måder at skabe indflydelseskanaler på mellem borgerne og magten. Hun evner som få at koble teoretisk forskning og praktisk arbejde med de forskellige demokratiske eksperimenter, som findes i vores levetid.

Vi talte med hende her på Langsomme Samtaler for et par år siden, da hun udgav bogen Open Democracy: Reinventing Popular Rule for the Twenty-First Century, og nu er hun aktuel med sin nye bog Politics Without Politicians: The Case for Citizen Rule. Det er i anledning af den nye bog, at vi igen har den store fornøjelse og det privilegium at tale med Hélène Landemore. 

Og ovenpå det seneste folketingsvalg kan vi vist alle have brug for at blive mindet om, at demokrati altid er et eksperiment og en læreproces; vi har ret til at bestemme mere, hvis vi også bliver bedre til at lytte mere.

Jacob Silverman: Musk og Thiel står bag en ideologisk revolution, der sætter tech-eliten over loven og samfundet

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske journalist og forfatter Jacob Silverman om, hvordan den amerikanske tech-elite har transformeret sig selv ideologisk og opnået politisk indflydelse.

---

Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske tech-journalist og forfatter Jacob Silverman, som står bag bogen Gilded Rage: Elon Musk and the Radicalization of Silicon Valley. 

Bogen, der udkom i slutningen af 2025, er en slags ideologisk dannelseshistorie for den amerikanske tech-industri over de sidste 15 år og kortlægger, hvordan en ny magtbase er opstået og konsolideret i krydsfeltet mellem Silicon Valley og Washington D.C.

I bogen afdækker Silverman blandt andet de dybe forbindelser mellem tech-industrien og det militærindustrielle kompleks i USA. Han peger særligt på kredsen omkring The PayPal Mafia, anført af Peter Thiel, der udgør gruppens filosofiske konge og fremstår som en slags ideologisk reservefar for USA’s vicepræsident, J.D. Vance. Denne del af tech-eliten er karakteriseret ved at være libertariansk, stærkt højreorienteret og tenderende antidemokratisk, og de har i dag stor indflydelse – ikke nødvendigvis fordi deres idéer begejstrer befolkningen, men fordi de har massiv konkret magt bag sig.

Men der er også figurer som Elon Musk, Mark Zuckerberg og Jeff Bezos, der tidligere har været liberale i amerikansk forstand. Dengang profilerede de sig på grøn omstilling gennem Tesla eller store fonde til fattigdomsbekæmpelse og støttede primært demokratiske kandidater. Men nu har de skiftet hold. 

Spørgsmålet er selvfølgelig, om tech-eliten er blevet højreorienteret, fordi magten i USA er skiftet, eller om de faktisk altid har været radikalt højreorienterede, men først nu tillader sig selv at springe ud.

Alt det bliver vi klogere på i denne samtale med Jacob Silverman, der kommer omkring både magt, teknologi, sikkerhed og Silicon Valley.