Langsomme samtaler

Vi må ikke individualisere vor tids systemiske kriser, advarer den albanske filosof Lea Ypi. I sæsonens sidste Langsomme Samtaler møder hun Rune Lykkeberg til en stor samtale om at forene Kant og Marx, om individets frihed og jagten på hendes bedstemors sande historie.

 

I denne sidste udgave af Langsomme samtaler, inden programmet går på sommerferie, taler Rune Lykkeberg med en af sine absolutte yndlingsforfattere, den albanske politiske filosof Lea Ypi. 

Samtalen er optaget foran et live-publikum i København tidligere på foråret, men vi har gemt den til nu, fordi den kan noget andet og kan noget særligt.

Lea Ypi er født i 1979 i det kommunistiske Albanien under lederen Enver Hoxha, der var så radikal, at han syntes, Stalin og Mao var lidt for slappe. Det Albanien, hun voksede op i, var rædselsvækkende og totalitært, og hele hendes barndom byggede på en løgn. Hendes forældre var reelt dissidenter, men de turde ikke sige det til deres egen datter. Så langt kan totalitarismen gribe ind i det enkelte liv.

Men Lea Ypi oplevede også som barn, at vi selv under den hårdeste totalitarisme har en moralsk frihed. Hun er kantianer og insisterer på, at ethvert menneske har det moralske ansvar for sit eget liv. Den position lærte hun af sin bedstemor, som levede et meget hårdt liv, blev fordrevet fra det Osmanniske Rige og gift med Safa Ypi, som blev premierminister for Albanien i 1920’erne. Af sin bedstemor lærte Lea, at hun kunne opføre sig ordentligt, uanset hvor undertrykte vilkår, hun levede under.

Da kommunismen brød sammen, kom nyliberalismen til Albanien i en rabiat version, der endte i et totalt økonomisk pyramidespil. Lea Ypi har således set to store ideologier kollapse. Hun er kantianer som en kritik af totalitarismen, og marxist som en kritik af nyliberalismen. Hvis man er marxist, hævder Ypi, må man også være kantianer for at forsvare det enkelte individs moralske frihed: Marxismen giver kollektiv handlekraft, kantianismen kommer med individuel frihed. Tingene hænger sammen.

Hendes internationale bestseller Fri handlede om det kantianske. Nu har hun skrevet opfølgeren Uværdig: Forestillingen om et liv – en slags forestillet biografi om sin elskede bedstemor, som også var et stort moralsk forbillede. Men en dag på nettet ser hun et fotografi fra Mussolinis Italien fra 1941, hvor bedstemoren sidder og ser lykkelig ud under absolut privilegerede omstændigheder. Det får Lea Ypi til at spørge sig selv: Kender jeg egentlig min bedstemor? Bogen er et forsvar for bedstemorens eftermæle, men det er også en fortælling om værdighed – hvor den opstår, og hvor vi mister den.

Samtalen er optaget foran et live-publikum i København tidligere på foråret. 

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske historiker og tidligere præsidentrådgiver Graham Allison om hans berømte teori om ’Thukydids fælde’ og risikoen for en storkrig mellem Kina og USA.

---

Ugens gæst i Langsomme samtaler er den 86-årige amerikanske historiker Graham Allison. Han har grundlagt John F. Kennedy School of Government ved Harvard University. Han har vejledt seks på hinanden følgende amerikanske præsidenter. Og i seks årtier har han tilhørt den absolutte top inden for den geopolitiske tænkning i USA. Mange af dem, der i dag rådgiver administrationen, er blevet uddannet af ham.

Graham Allison skrev for snart 10 år siden en bog, som vakte stor opsigt: Destined for War: Can America and China Escape Thucydides’ Trap? (2017). Det er en bog, som handler om, hvordan det mest sandsynlige er, at USA og Kina ender i krig. Og det viser Graham Allison ved at gå tilbage til Thukydid, som i sin berømte bog om Den Peloponnesiske Krig skrev om dialektikken mellem en regerende stormagt og en opstigende stormagt. Mellem en stormagt, som er på toppen, og en stormagt, som er på vej mod toppen. Og når der er nogen, der har magten, som bliver udfordret af nogen, der vil have magt, så bliver det enormt farligt. Det var det, Thukydid viste: at frygten for, at de andre vil overtage magten, tit udløser en krig, som ingen af de to parter rent faktisk ønsker sig.

Det er lykkes Allison at bringe denne historiske analogi ind i centrum af tænkningen mellem verdens to supermagter. Både amerikanske og kinesiske diplomater bruger i dag udtrykket, og da Donald Trump tidligere på året mødtes i Beijing med Xi Jinping, talte også den kinesiske præsident om, at USA og Kina ikke måtte ende i Thukydids fælde. 

I slutningen af 2025 skrev Graham Allison et essay i Foreign Affairs, som gjorde stort indtryk på Rune Lykkeberg. Det slår fast, at tiden fra 2. verdenskrig og indtil nu er den længste periode i den kendte historie siden Romerriget, som er gået uden krig mellem stormagter. Vi lærer altså nu, at det, vi troede var normalt, i virkeligheden var historisk exceptionelt. Det, Graham Allison kalder ’den længste fred’, kan snart være forbi.

Spørgsmålet er: Hvad stiller man op, når den længste fred måske er på vej mod sit udløb? Hvad kan vi lære af dem, der faktisk formåede at skabe fred? Og kan den nuværende situation mellem USA og Kina – hvor begge parter ser ud til at have forladt den meget konfrontatoriske kurs med handelskrig og toldsatser – være vejen til en fredsbygning? Det vil blive endevendt og analyseret i løbet af denne samtale mellem Rune Lykkeberg og Graham Allison.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske professor i historie Dylan Gottlieb om 1980’ernes yuppier, der droppede skammen, indtog New York og banede vejen for den moderne finanskapitalisme.

---

I denne uges Langsomme samtaler skal det handle om yuppien som historisk figur. Begrebet er en forkortelse for ’young urban professional’ og opstod i 1980’erne som en betegnelse for ambitiøse unge, der bar jakkesæt, arbejdede i finansverdenen og bar deres materialisme med stolthed. De pralede med Rolex-ure, dyrkede bodybuilding, drak to-go-kaffe og sprang ud som gourmeter.

Det var med andre ord en generation af superindtjenere og superforbrugere, der nægtede at skamme sig over hverken forbrugskulturen eller deres egen rigdom – en ny form for modkultur, der var vandret fra venstrefløjen til højrefløjen.

Nu har historikeren Dylan Gottlieb skrevet bogen Yuppies: The Bankers, Lawyers, Joggers and Gourmands Who Conquered New York. Her sættes yuppierne ind i en større ramme, der rækker langt ud over det rent kulturelle og sociale. Gottlieb placerer dem i en storstilet amerikansk, politisk og økonomisk kontekst, hvor de bliver personificeringen på bruddet med industrisamfundet.

De var med til at bane vejen for finanskapitalismen og gjorde dermed op med den klassiske økonomiske tanke om, at det, der er godt for økonomien, er godt for alle. I finanssektoren er det, der gavner markedet, nemlig ikke nødvendigvis til gavn for helheden. Yuppierne bliver på den måde historiske hovedpersoner og et prisme, som man kan forstå de sidste 50 års kulturelle, politiske og sociale udvikling igennem.

Dylan Gottlieb er professor i historie ved Bentley University. Yuppies: The Bankers, Lawyers, Joggers and Gourmands Who Conquered New York er hans første bog. Den udkom i maj 2026 på Harvard University Press. 

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den israelsk-amerikanske forfatter, historiker og folkemordsforsker Omer Bartov, som netop har udgivet bogen ’Israel – What Went Wrong’.

---

Ugens gæst i Langsomme samtaler er den israelsk-amerikanske forfatter og historiker Omer Bartov, som netop har udgivet bogen Israel – What Went Wrong (2026).

Omer Bartov er selv født i Israel i 1954, er vokset op i landet og var soldat under Yom Kippur-krigen i 1973. Han oplevede også at blive voldsomt såret under senere kamphandlinger. Siden rejste han til USA, hvor han har undervist og boet siden 1979.

I dag er han professor på Brown University, hvor han er specialist i folkemord. Han er en af verdens førende folkemordsforskere og professor i det, der hedder Holocaust and Genocide Studies.

Omer Bartov sagde kort efter den 7. oktober 2023, at Israels svar ikke var et folkemord. Han gjorde opmærksom på, at kriterierne endnu ikke var opfyldt, men nogle måneder senere i foråret 2024 skrev han et nyt essay, hvor han argumenterede for, at der nu var tale om et folkemord. Det skriver han også om i sin bog. Omer Bartov har i snart et halvt århundrede været en stor intellektuel forsker og forfatter, der har blandet sig i den offentlige debat, råbt alarmeret op imod besættelsen af palæstinenserne og deltaget i forskellige former for protester mod det, som han kalder for Israels apartheidregime.

I sin seneste bog trækker han en linje tilbage til grundlæggelsen af staten Israel og det faktum, at israelerne aldrig gav sig selv en forfatning, samt til den lovløshed, som findes i toppen af det israelske system i dag. Han understreger, at det ikke er sådan, at vi har højrepopulisten Netanyahu på den ene side og det liberale Israel med Højesteret på den anden side – de to fronter er ikke fronter for eller imod besættelsen af palæstinenserne. Faktisk har besættelsen, ifølge Bartov, fundet sted med Højesterets implicitte samtykke.

Så det, der skulle være den øverste instans til at drage politikerne og den udøvende magt til ansvar – den instans, som hundredtusindvis af liberale israelere har forsvaret imod det, der blev kaldt det juridiske kup fra Netanyahu – har i virkeligheden, ifølge Bartov, været med til at begå den konstitutionelle misgerning, det er at acceptere et apartheidregime og et besættelsesregime.

Alt det, kan du høre mere om i denne uges langsomme samtale med Omer Bartov.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den franske forfatter og fredsforsker Séverine Autesserre om hendes opgør med en arrogant vestlig ’fredsindustri’ og hendes radikale bud på, hvordan vi reelt skaber fred ved at lytte til de lokale frem for at diktere løsninger udefra.

---

Ugens gæst i Langsomme samtaler er den franske forfatter, fredsforsker og professor ved Columbia University, Séverine Autesserre. 

Da hun som ung diplomat i starten af sine 20’ere første gang blev sendt ud i felten, opdagede hun hurtigt en virkelighed, der overhovedet ikke passede med de teoribøger, hun havde terpet på de franske eliteuniversiteter. Hun blev en del af det, hun selv kalder Peaceland – en gigantisk, international fredsindustri baseret på en ubevidst idé om, at den vestlige verden repræsenterer en højere civilisatorisk fornuft, der skal belære resten af verden om fred og forsoning.

I samtalen fortæller Autesserre om sit opgør med dette topstyrede system og dets mange blinde vinkler. Det er et opgør, hun første gang præsenterede i sin banebrydende bog Peaceland fra 2014, og som hun syv år senere fulgte op i bogen The Frontlines of Peace fra 2021. Her rejser hun et centralt og radikalt spørgsmål: Hvad gør vi i stedet, når det internationale udviklingsarbejde slår fejl? Svaret er enkelt, men udfordrende for systemet: Vi skal vende magtforholdet fuldstændig om, pakke arrogancen væk og i stedet lære at lytte til de lokale aktører og civilsamfundets institutioner.

Autesserres civilisationskritik er enormt vigtig i vores tid. Når højrepopulismen og figurer som Donald Trump angriber FN, USAID og det traditionelle udviklingsarbejde, har mange af os en tendens til automatisk at gå i defensiven. Alt, hvad Trump angriber, vil vi forsvare. Men Autesserre minder os om, at vi er nødt til at turde kritisere de dysfunktionelle og perverterede sider af verdenssamfundet også. Det er et budskab, der er nemmere at tage ind, når det kommer fra en, der vil freden og verden det bedste – og det vil Séverine Autesserre.

Lyt med, når hun i dagens afsnit redegør for sine dybt originale tanker om globalt samarbejde, diplomati og fejlslagne indsatser i verdens krigszoner – og om hvordan vi reelt skaber fred i verden.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den italienske professor Paolo Gerbaudo om de nye, digitale partiformer på højre- og venstrefløjen, som har erstattet traditionelle partiapparater med karismatiske ledere og digitale fanklubber.

---

Ugens gæst i Langsomme samtaler er den italienske sociolog, aktivist og politiske filosof Paolo Gerbaudo.

Paolo Gerbaudo er professor ved Universitetet i Madrid, og han udgav i 2019 bogen The Digital Party, som handlede om den nye partidannelse, han så skyde op omkring sig – både på højrefløjen og på venstrefløjen.

Det var en helt ny form for partier, hvor medlemmerne egentlig ikke var med til at udforme politikken, og de var heller ikke organiseret i et gammeldags partiapparat. I stedet var de med som en slags fans – som en slags tilbedere af den karismatiske leder. Det kunne for eksempel være Jean-Luc Mélenchon i La France Insoumise, det kunne være Jeremy Corbyn i Momentum-bevægelsen, som blev Labour-leder, eller det kunne være Pablo Iglesias, som var leder af Podemos i Spanien. Han så det altså på både højre- og venstrefløjen, og et i dag meget velkendt eksempel vil selvfølgelig være Donald Trump.

Paolo Gerbaudo er selv aktivist på venstrefløjen, og han troede oprindeligt på, at Podemos i Spanien, Femstjernebevægelsen i Italien og Syriza i Grækenland kunne være en fornyelse – at vælgerne her var med til at skabe noget helt nyt og progressivt i denne form for partidannelse. Gerbaudo deltog i bevægelserne, han studerede dem, men han så også meget hurtigt bagsiden. De havde nemlig en tendens til at blive autoritære. Lederen blev ophøjet til en form for overautoritet, og når man havde direkte afstemninger om politikken, fulgte medlemmerne i høj grad bare lederen. Derfor kom det til at handle mere om en form for kultdannelse end en egentlig progressiv formation.

Paolo Gerbaudo troede på det, engagerede sig i det og analyserede det. Han skrev sin bog The Digital Party, om både fejltagelserne og gevinsterne, og den står stadigvæk som noget af det bedste, der findes om den nye partidannelse. 

Hvad enten man vil forstå, hvad Trump har gjort ved Det Republikanske Parti i USA, eller hvad Zach Polanski gør med The Greens i Storbritannien, så er Paolo Gerbaudo et godt sted at begynde. 

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den canadiske idéhistoriker Quinn Slobodian om hans nye bog ’Muskism’, der bruger Elon Musk som indgangsvinkel til at forstå ideologien bag vor tids digitale kapitalisme.

---

I denne uge har vi fornøjelsen af at tale med en mand, vi efterhånden betragter som en ven af programmet: den brillante canadiske idéhistoriker og professor i international historie ved Boston University Quinn Slobodian.

Første gang Quinn Slobodian gæstede showet, havde han netop udgivet Globalists: The End of Empire and the Birth of Neoliberalism (2018), som er den helt store fortælling om de idéer, der formede neoliberalismen. Siden besøgte han os for at tale om bogen Crack-Up Capitalism (2023), hvor han vendte blikket mod de fysiske steder, der er indrettet som politiske undtagelseszoner; små enklaver som Hongkong, hvor kapitalen kan boltre sig uden de sædvanlige demokratiske spilleregler.

Nu er Quinn Slobodian aktuel med en ny og utrolig interessant udgivelse, som er noget af det skarpeste, der er skrevet om Elon Musk og den digitale kapitalismes ideologi. Bogen har titlen Muskism: A Guide for the Perplexed (2026) og er skrevet i samarbejde med Ben Tarnoff.

Ved at bruge Musk som indgangsvinkel beskriver Slobodian, hvordan vi i dag befinder os langt hinsides nyliberalismen. Han viser, hvor radikale de herskende idéer egentlig er, og forklarer, at det, vi ofte afskriver som ’tosserier’ eller luner hos Elon Musk, faktisk har en dybere, systemisk mening. Det er ikke nødvendigvis, fordi Musk er en stor tænker, men der er store tanker indlejret i det, han gør – og han forstår præcis, hvordan idéer breder sig og vinder magt i vores samtid.

Muskism: A Guide for the Perplexed er på mange måder en intellektuel åbenbaring, og vi er utrolig glade for at kunne invitere Quinn Slobodian tilbage på showet og præsentere ham for jer i denne uges Langsomme samtale.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den fremtrædende jurist og aktivist Dalee Sambo Dorough om grønlændernes kamp for selvbestemmelse og vores pinlige mangel på viden om oprindelige folks rettigheder.

---

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den fremtrædende ekspert i internationale menneskerettigheder og indfødte folks rettigheder Dalee Sambo Dorough. Hun har haft flere tunge lederposter, blandt andet som formand for FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender og som formand for Inuit Circumpolar Council, hvor hun repræsenterer 180.000 inuitter i Rusland, Alaska, Canada og Grønland.

Når vi har rakt ud til Dalee Sambo Dorough, skyldes det naturligvis vores interesse i Grønland, inuit og indfødte folks rettigheder. De senere år er det gået op for mange af os, at vi ved pinligt lidt, når det kommer til fundamentale spørgsmål om grønlændernes rettigheder, grønlændernes vej mod afkolonisering og selvbestemmelse, og det komplekse forhold mellem autonomi i rigsfællesskabet og fuld uafhængighed. I netop spørgsmål som disse er Dalee Sambo Dorough ekspert.

Hun er født i Alaska i 1959 og vokset op med hele rettighedskampen, som har formet hende både intellektuelt og politisk. Hun har bestridt poster i adskillige organisationer og været en absolut nøglefigur i kampen for både Alaskas oprindelige folk og inuits rettigheder på globalt plan.

I disse arktiske tider – hvor vi befinder os midt i et aktuelt lavintensivt, men reelt højdramatisk opgør om Grønlands fremtid – er vi stolte af at kunne præsentere netop denne samtale med juristen, forskeren, advokaten og aktivisten Dalee Sambo Dorough.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den fremtrædende svenske klimaforsker Johan Rockström om de planetære grænser og behovet for et holistisk syn på naturen, hvis vi skal nå at handle, før vinduet for en bæredygtig fremtid lukker.

---

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den svenske forfatter, klimaforsker og levende legende Johan Rockström. For nogle år siden satte Rockström sig i spidsen for et projekt, som skulle definere vores liv og natur som en helhed. I stedet for blot se på CO2-niveauer eller isolerede temperaturstigninger, udviklede han et rammeværk – de såkaldte ’planetære grænser’ – som definerer de betingelser, vi lever under. 

Som tidligere direktør for Stockholm Resilience Centre og nuværende leder af Potsdam Institute for Climate Impact Research har Rockström været en af de vigtigste stemmer i klimadebatten og den videnskab, som i dag går under betegnelsen Planetary Boundaries Science. Det er en videnskabelig tilgang, som forener benhårde data med et holistisk perspektiv, så man ikke skal vælge mellem den faktuelle detalje og det store, åndelige overblik. Og som samtidig tillader videnskaben at bidrage med et helhedsperspektiv, der viser folk, hvad vi skal passe på med og hvilke grænser, vi må respektere.

På Information har vi brugt Johan Rockström som ekspertkilde i mange artikler de senere år, men i denne uges Langsomme samtaler stiller Rune Lykkeberg de helt store spørgsmål forfra: Hvordan blev ideen om de planetære grænser til? Hvad er det, man får blik for, når man ser verden igennem dem? Og selvfølgelig også: Hvor står vi lige nu?

Den seneste rapport fra Planetary Boundaries Science konkluderer, at der stadig er et vindue for handling, men at vinduet lukker hastigt. Så hvad skal der til – og hvad står i vejen? Og hvordan holder Johan Rockström i øvrigt selv fanen og håbet højt i disse tider? 

Alt det og meget mere kan du høre om i denne uges afsnit.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den iranskfødte forsker og forfatter Laleh Khalili om bagtæppet for den aktuelle konflikt mellem Israel, USA og Iran.

---

Ugens gæst i Langsomme samtaler er den iranskfødte forsker og professor ved University of Exeter, Laleh Khalili, der er en af sin generations mest skarpsindige tænkere inden for global handel og geopolitik. 

Laleh Khalili er født og opvokset i Iran og med egne ord ’et barn af olie’ – hendes far arbejdede med olie, og hun oplevede oliens betydning gennem hele sin opvækst. Siden har hun bl.a. studeret i USA på University of Texas og skrevet ph.d.-afhandling ved Columbia University i New York.

Laleh Khalili er en af de sjældne forfattere, som både går op i geopolitik, kapitalisme, shippingindustrien, maritime regler og den kolonialistiske arv. Alt det, som er på spil i den aktuelle konflikt mellem Israel, USA og Iran, har Laleh Khalili altså beskæftiget sig med.

Hun markerede sig for alvor, da hun i 2020 udgav det anmelderroste værk Sinews of War and Trade: Shipping and Capitalism in the Arabian Peninsula, der på én gang er en rejse ind i den maritime kapitalisme og en afslørende analyse af, hvordan magten på verdenshavene definerer vores moderne økonomi.

Dén bog, altså fortællingen om livet på de enorme containerskibe og det uregulerede forretningsliv til søs, har vi tidligere talt med hende om her i podcasten.

Men i denne her uge gælder det Laleh Khalilis seneste forskning. Hendes nye bog, der udkom i slutningen af sidste år, hedder Extractive Capitalism: How Commodities and Cronyism Drive the Global Economy. Her undersøger Khalili, hvad olien har betydet for Mellemøsten, og hvordan olien var en del af imperialismen, men også en del af opgøret med imperialismen. Hun ser på, hvordan kontrollen med naturressourcerne i Mellemøsten altid har været en fuldstændig integreret del af en lokal magtkamp, der også betjener en magtkamp i hele verden.

Hvis man vil vide, hvad der egentlig foregår nedenunder de aktuelle konflikter i Mellemøsten; hvis man interesserer sig for, hvordan shippingruter, råstofudvinding og kolonial arv hænger uløseligt sammen med moderne storpolitik, og hvis man vil forstå det store bagtæppe af magtkampe, der udspiller sig mellem USA, Iran og resten af verden – ja, så er denne uges afsnit med Laleh Khalili et godt sted at starte.