
1.2M
Downloads
223
Episodes
Informations chefredaktør Rune Lykkeberg interviewer samtidens største tænkere og intellektuelle superstjerner om alt fra poesi, punk og popmusik til klima, økonomi og politik.
Informations chefredaktør Rune Lykkeberg interviewer samtidens største tænkere og intellektuelle superstjerner om alt fra poesi, punk og popmusik til klima, økonomi og politik.
Episodes

Wednesday Nov 30, 2022
Wednesday Nov 30, 2022
Det er egentlig ikke så svært at løse klimakrisen, forklarer den økonomiske antropolog Jason Hickel: Vi skal frigøre vores økonomi fra fossile brændstoffer og erstatte dem med vedvarende energi. Og så skal vi tage af konsekvensen det, de seneste fyrre år har lært os: Hvis målet for vores samfund er fortsat økonomisk vækst, vil vi blive ved med at forstærke klimaforandringer.
Men det er blevet svært for os, fordi vi ifølge Hickel ikke vil tage det fundamentale opgør med vækst.
Han udgav i 2021 Less is more: How Degrowth Will Save the World, som er blevet et hovedværk for den globale vækstkritik, men også i Financial Times blev den udnævnt til en af årets vigtigste bøger om økonomi. Jason Hickel fortæller i denne langsomme samtale, hvordan man forener social retfærdighed og grøn omstilling, bekæmper ulighed og klimaforandringer på samme tid.

Wednesday Nov 23, 2022
Wednesday Nov 23, 2022
Den amerikanske forfatter og aktivist Rebecca Solnit fortæller i denne langsomme samtale om det store momentum for venstrefløjens grønne bevægelser og klimaaktivismen, som i disse år finder sted i USA.

Wednesday Nov 16, 2022
Donnatella di Cesare: Vi er i færd med at miste vores menneskelighed
Wednesday Nov 16, 2022
Wednesday Nov 16, 2022
Coronapandemien og nedlukningerne var ifølge den italienske filosof Donatella di Cesare en enestående global begivenhed. For første gang var de mange ikke bare tilskuere til de fås lidelser. Vi var allesammen potentielle ofre på samme tid. Det åbnede for en ny solidaritet og genopdagelse af vores fælles evne til at stoppe hele den maskine, som ellers driver vores liv og bestemmer grænser for det. Det har di Cesare skrevet om i bogen Suveræn virus? Den kapitalistiske åndenød, som er udkommet på dansk dette efterår, og som er anledningen til denne langsomme samtale.
Men coronanedlukningerne åbnede også for nogle autoritære politiske indgreb i vores liv, som ifølge di Cesare stadig præger vores tilværelse. Det er ikke tilfældigt, forklarer hun, at den nye autoritære, højrenationale regering i Italien kom til magten ved det første valg efter pandemien i Italien.

Wednesday Nov 09, 2022
Matt Huber: Klimakamp er klassekamp
Wednesday Nov 09, 2022
Wednesday Nov 09, 2022
Klimabevægelsen er alt for præget af veluddannede liberale, som tror på, at videnskaben er vejen frem, og at vores forbrugskultur er problemet. Det forklarer den amerikanske forfatter og professor ved Syracuse University, Matt Huber, i denne langsomme samtale.

Thursday Nov 03, 2022
Thursday Nov 03, 2022
»Vi havde ingen idé om de ulykker, vi stod over for,« fortæller den 91-årige, verdensberømte canadiske filosof Charles Taylor om, hvordan klimaforandringerne er kommet fuldstændigt bag på den generation, som voksede op i det tyvende århundrede.
Han har skrevet hovedværker om, hvorfor det moderne er en moralsk orden, og om hvordan vi i det moderne samfund tager mere hensyn til hinanden end nogensinde før. Men i denne udgave af Langsomme samtaler fortæller han også om sin frygt for, at mange i dag er ved at gøre sig fri af de forpligtelser, vi har over for hinanden, og hvordan reaktionen nu hævner sig på alle de moderne fremskridt.
Alligevel frygter Taylor, der har skrevet hovedværker som Sources of the Self, Autenticitetens etik, Modernitetens ubehag og A Secular Age, ikke fremtiden.

Wednesday Oct 26, 2022
Joachim Trier: Menneskene bliver ved med at være mystiske og uforståelige for os
Wednesday Oct 26, 2022
Wednesday Oct 26, 2022
I denne langsomme samtale fortæller filminstruktør Joachim Trier om Oslo-trilogien som en filmisk dannelsesroman og som en fortælling om en drømmende klasse, der endte med ensomhed, skilsmisser og fremmedgjorthed.

Wednesday Oct 19, 2022
Den Grønne Ungdomsbevægelse: Vi er oppe imod ’all talk, little action’
Wednesday Oct 19, 2022
Wednesday Oct 19, 2022
Klimaet er igen øverst på danskernes dagsorden op til folketingsvalget i næste måned. I denne særlige valgkampsudgave af Langsomme Samtaler har Rune Lykkeberg talt med dem, der var de grønne helte i sidste valgkamp, om hvad de vil gøre i den her valgkamp for at holde politikerne fast på at levere konkrete svar på klimaudfordringen.
Foran et livepublikum i Den Grønne Ungdomsbevægelses hovedkvarter på Nørrebro fortæller Caroline Bessermann og Andreas Stokkendal om deres strategi i valgkampen, om den bevægelse, de begge er en del af, om deres egen vej ind i aktivisme, og om hvordan vi kan udvikle argumenter i fællesskab, der bevæger os alle frem mod den store grønne transformation.

Wednesday Oct 12, 2022
Martin Wolf: Klimakrisen er som en verdenskrig mod en meget diffus fjende
Wednesday Oct 12, 2022
Wednesday Oct 12, 2022
Hvis man havde spurgt Financial Times’ legendariske kommentator, Martin Wolf, for 50 år siden, om han troede, vi ville kunne gennemføre en global grøn omstilling, ville han have svaret: Ja, hvis vi havde 200 år til det. I denne langsomme samtale forklarer han, hvordan han selv har skiftet opfattelse af klimakrisen, hvorfor han har valgt at engagere sig i klimadebatten. Han fortæller også, at han ikke er overrasket over, at vi har været dårlige til at løse problemerne.

Wednesday Oct 05, 2022
Stephen Kotkin: Putin har gjort mere for ødelægge Rusland end nogen anden nogensinde
Wednesday Oct 05, 2022
Wednesday Oct 05, 2022
Hver gang Vladimir Putin har eskaleret krigen i Ukraine, er han blevet svækket af det. Ukrainerne er blevet endnu mere villige til at forsvare sig, og europæerne er blevet endnu mere afklarede i deres opbakning. Den amerikanske historier Stephen Kotkin fortæller i denne langsomme samtale historien om Sovjetunionens kollaps, Putins præsidentperiode og Michel Foucault som inspiration.

Wednesday Sep 28, 2022
Wednesday Sep 28, 2022
Den svenske filmskaber Ruben Östlund er biografaktuel med sin guldpalmevindende film Triangle of Sadness. I denne særudgave af Langsomme samtaler fortæller han Informations chefredaktør Rune Lykkeberg om, hvorfor situationer er vigtigere end individer, og hvordan situationer fra hans eget, private liv har inspireret scener i filmen: Hvordan han selv har skændtes med sin kone, om hvorfor manden altid skal betale regningen på restauranter, når begge går ind for ligestilling – og om hvorfor penge bliver ved med at være tabu.
Endelig fortæller han om sit forhold til Karl Marx, om sin mor, der var kommunist, om hvorfor han har valgt at lave så bred og ambitiøs en film som overhovedet muligt – og om hvordan man laver film om verdens superrige uden at ende med floskuløse fjendebilleder.
Podcasten er optaget foran et livepublikum i Grand Teatret i København.
