Langsomme samtaler

Michael Sandel: Biden har genopdaget den politiske frihed – men glemt at fortælle om det

Den verdensberømte amerikanske filosof Michael Sandel udgav for 25 år siden sit hovedværk, Democracy’s Discontent, som var en analyse af det demokratiske forfald. Nu har Sandel skrevet en ny udgave af sin bog – som i mellemtiden er blevet til en klassiker – for at opdatere den til det, han kalder »vores farlige tider«.

 

 

I denne udgave af Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg fortæller han om fejlene i den markedsdrevne tænkning om økonomi, politik og demokrati, som er kulmineret inden for de seneste ti år. Men også om de tendenser han ser til, at demokratiet slår igen og kræver en økonomi, som bygger stærke fællesskaber

 

Stefano Guzzini: Når vi taler geopolitik, bliver politik til en videreførelse af krigen med andre midler

Alle taler efterhånden om geopolitik. Men ifølge den tysk-italienske sikkerhedsforsker Stefano Guzzini skal vi være opmærksomme på, hvad det gør ved vores forestillinger om sikkerhed og politik. Og hvad det mobiliserer i Vestens egne befolkninger, hvis krigen betragtes som en slags normaltilstand.

I denne udgave af Langsomme samtaler drøfter Rune Lykkeberg og Stefano Guzzini geopolitikkens genkomst som forskningsfelt og geopolitikkens betydning, brug og effekter i lyset af Ruslands invasion af Ukraine og den fælles kamp mod klimaforandringer.

Paris Marx: Da vi endelig afslørede techselskabernes løgn, var vi blevet afhængige af dem

Den canadiske forfatter og techjournalist Paris Marx voksede op med troen på, at de nye digitale teknologier ville skabe en bedre verden. At vi ville komme til at bo i ’intelligente byer’, hvor selvkørende biler betød, at ingen ville blive dræbt i trafikken.

»Men ligesom så mange andre vågnede jeg op til virkeligheden. Det stod klart, at alt det, der blev lovet, aldrig rigtig blev til noget,« siger Paris Marx, som blandt andet står bag en af de mest populære techkritiske podcasts, nemlig ’Tech Won’t Save Us’, i denne sæsondebut af Langsomme samtaler.

I løbet af samtalen fortæller Marx, hvordan techvirksomhederne gjorde deres indtog, udkonkurrerede de små og erobrede hele markeder. Hvordan deres forretningsmodel blev gjort mulig, hvordan de tiltrak masser af kapital fra folk, som troede på deres løfter for fremtiden, destruerede den gamle infrastruktur, kreerede store formuer til investorerne og opnåede så stor magt, at man ikke uden videre gør op med den.

Laurence Tubiana: Når de unge klimaaktivister siger, at systemet ikke kan løse klimakrisen, har de fundamentalt ret

Laurence Tubiana har spillet en hovedrolle i de sidste tredive års globale klimaaftaler. Hun var chefrådgiver for den franske premierminister, da Kyoto-aftalen blev underskrevet i 1997, hun var med ved COP15 i København, og hun bliver regnet for arkitekten bag Parisaftalen fra 2015.

I denne langsomme samtale fortæller hun om, hvad det betød for hende at vokse op i Algeriet, hvordan hun blev formet af ungdomsoprøret i Paris, hvad sociale bevægelser har betydet for klimapolitikken, og hvad man kan bruge intellektuelle ideer til, når man deltager i magtudøvelse på det højeste niveau.

Tubiana er i dag direktør for European Climate Foundation, professor ved Sciences Po i Paris og forfatter til bogen Earth at Risk.

Maziar Bahari: Det islamiske regime i Iran er som en patient på sit dødsleje

Den iranske filminstruktør Maziar Bahari troede for tyve år siden på, at reformbevægelsen i den islamiske republik kunne føre til fremskridt og forbedringer for iranerne. Han troede ikke på revolution som metode til forandring af det iranske samfund, efter først hans far havde været fængslet som systemkritiker under shahen, og hans søster senere led samme skæbne under det islamiske regime. Bahari lavede dokumentarfilm, som var regimekritiske, men som også pegede på kompleksiteten og alt det andet, som var på spil i Iran.

I 2009 blev han selv fængslet for at dække den Grønne Revolution og blev det, han i dag kalder for »modvillig aktivist«. Han skrev bogen Then They Came for Me om hele forløbet, som efterfølgende med Jon Stewart som instruktør blev til spillefilmen Rosewater. I denne langsomme samtale fortæller Bahari om sine oplevelser af Iran gennem de seneste tyve år, om fængslingen, om oprøret i sit hjemland i dag, og hvorfor han ser den islamiske republik som en patient på sit dødsleje.

Maryam al-Khawaja: Jeg er højttaler for dem, der kæmper derhjemme

Maryam al-Khawaja fortæller i denne langsomme samtale om at være aktivist i eksil. Om kampen for løsladelsen af sin far, der er dansk statsborger og siden 2011 har siddet som politisk fange og været udsat for tortur i Bahrain. Om sine egne kampe, om læren af det arabiske forår og om, hvad Vesten kan gøre – og lade være med at gøre – for alle dem, der kæmper for menneskerettigheder i diktaturstatur.

Hun fortæller også om at komme til Danmark som flygtning og vende tilbage til Bahrain. Om skyldfølelsen over at være i sikkerhed, mens dem, der kæmper hendes sag, sætter deres liv på spil i Golfen og om, hvordan hun ikke kan tale for dem, men ser sig selv som deres højttaler i resten af verden.

Peter Pomerantsev: Vesten er feje, vi skal sende flere våben til Ukraine

Vestens forhold til Ukraine er i konflikt med sig selv: Vi støtter dem massivt moralsk, men vi svigter dem militært, fordi vi er blevet besatte af frygten for Vladimir Putin og den Tredje Verdenskrig. Det handler ikke om, at vi skal sætte vores egne soldater ind for at kæmpe med ukrainerne, men vi bør sende dem våben, som rækker så langt, at Ukraine kan ramme langt inde i Rusland. For man kan ikke vinde en krig, hvis man ikke kan skade sin fjende.

Det forklarer den britiske-ukrainske forfatter, forsker og journalist Peter Pomerantsev, som er aktuel på dansk med bogen Vi kan kun være fjender i denne langsomme samtale, som er optaget ved Informations Festival i Aarhus.  

Jason Hickel: Midt i en økologisk undtagelsestilstand er det sindssygt at ville have mere vækst

Det er egentlig ikke så svært at løse klimakrisen, forklarer den økonomiske antropolog Jason Hickel: Vi skal frigøre vores økonomi fra fossile brændstoffer og erstatte dem med vedvarende energi. Og så skal vi tage af konsekvensen det, de seneste fyrre år har lært os: Hvis målet for vores samfund er fortsat økonomisk vækst, vil vi blive ved med at forstærke klimaforandringer.

Men det er blevet svært for os, fordi vi ifølge Hickel ikke vil tage det fundamentale opgør med vækst.

Han udgav i 2021 Less is more: How Degrowth Will Save the World, som er blevet et hovedværk for den globale vækstkritik, men også i Financial Times blev den udnævnt til en af årets vigtigste bøger om økonomi. Jason Hickel fortæller i denne langsomme samtale, hvordan man forener social retfærdighed og grøn omstilling, bekæmper ulighed og klimaforandringer på samme tid.

Rebecca Solnit: Vi er meget sent på den i forhold til klimakrisen, men det er ikke for sent

Den amerikanske forfatter og aktivist Rebecca Solnit fortæller i denne langsomme samtale om det store momentum for venstrefløjens grønne bevægelser og klimaaktivismen, som i disse år finder sted i USA.

Donnatella di Cesare: Vi er i færd med at miste vores menneskelighed

Coronapandemien og nedlukningerne var ifølge den italienske filosof Donatella di Cesare en enestående global begivenhed. For første gang var de mange ikke bare tilskuere til de fås lidelser. Vi var allesammen potentielle ofre på samme tid. Det åbnede for en ny solidaritet og genopdagelse af vores fælles evne til at stoppe hele den maskine, som ellers driver vores liv og bestemmer grænser for det. Det har di Cesare skrevet om i bogen Suveræn virus? Den kapitalistiske åndenød, som er udkommet på dansk dette efterår, og som er anledningen til denne langsomme samtale.

Men coronanedlukningerne åbnede også for nogle autoritære politiske indgreb i vores liv, som ifølge di Cesare stadig præger vores tilværelse. Det er ikke tilfældigt, forklarer hun, at den nye autoritære, højrenationale regering i Italien kom til magten ved det første valg efter pandemien i Italien.