
1M
Downloads
193
Episodes
Informations chefredaktør Rune Lykkeberg interviewer samtidens største tænkere og intellektuelle superstjerner om alt fra poesi, punk og popmusik til klima, økonomi og politik.
Episodes

4 days ago
4 days ago
Rune Lykkeberg har i denne uge talt med en mand, der står midt i verdenshistorien. Noah Feldman (f. 1970) er amerikansk forfatter, intellektuel og professor ved Harvard University. Han har skrevet utallige bøger og essays, han er allestedsnærværende i den offentlige debat, og på i hvert fald tre punkter er han placeret i centrum af begivenhedernes drama:
For det første var Noah Feldman et af de store vidner i den første rigsretssag mod Trump. Han forsker og er ekspert i konstitutionel ret og vidnede for, at sagen skulle føres og Trump drages til regnskab. Men det endte i stedet med, at højesteret fældede en dom, som gjorde det klart, at præsidenter har udstrakt grad af straffrihed. Var retssagen dermed i virkeligheden med til at gøre Trump stærkere? Det taler Lykkeberg og Feldman blandt andet om.
For det andet er Noah Feldman jøde og står bag bogen To Be a Jew Today, som handler om, hvad det vil sige at være jøde i dag – både eksistentielt, politisk, kulturelt og socialt. En af hans centrale teser er, at alle jøder må have en relation til Israel, og at den israelske stat er en del af jøders eksistens og måde at forstå og definere sig selv på. Men hvor er staten Israel på vej hen nu, og hvad skal resten af verden stille op med Israel set i lyset af de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som i øjeblikket finder sted i Gaza?
Og endelig for det tredje og sidste er Noah Feldman professor på Harvard University, som de seneste måneder har været under stort politisk pres fra Trump-regeringen. Universitetet er bl.a. blevet pålagt at slå hårdt ned på anklager om antisemitisme og har fået forskellige pålæg og straffe. Men bliver antisemitisme også brugt som et våben?
Alt dét og meget mere kan du lytte til i denne Langsomme samtale mellem Rune Lykkeberg og manden, der står midt i verdenshistorien: Noah Feldman.